Hele vejen igennem mit sygdomsforløb har jeg oplevet, at følelserne har skifter mellem håb og frygt, glæde og tristhed . ro og vrede MEN MEN lige idag er det følelsen af HÅB og GLÆDE der er alt overskyggende :-) .
Lægesamtale i formiddag .. scanningen fra sidste uge viste sig fra sin positive side. Meget lidt aktivitet at sporer i min lever og i det hele taget mindre aktivitet. Behandlingen fortsætter uden ændring frem til april, hvor jeg skal scannes på ny. Viser den scanning yderligere mindre aktivitet sættes kemo ned. På sigt skulle jeg gerne holde en kemo pause men en ting ad gangen.
De sidste par måneder har været utrolig belastende. Jeg er været meget nervøs og angst for fremtiden som jeg heller ikke helt har kunne overskue. Hver gang jeg kom ind på fremtiden , bliver jeg oprigtig ked af det .
Jeg har heller ikke været god til at udnytte tiden siden sidste scanning og det dur jo ikke. At leve i nuet er ikke nemt....? Tab af kontrol er absolut ikke noget for mig. så jeg må tilbage på sporet.
Så her er jeg ude i, at lave en konkret plan ....på alle de bekymringer der stadig fylder og til tider syntes jeg at der er mange......fremtiden ,overlever jeg, smerter, bivirkningerne, hvad med min familie, min arbejdssituation o.s.v
Jeg skriver rigtig meget ned , det giver et overblik og tankerne kommer ud af hovedet.Jeg må prøve at skelne mellem det , som jeg har mulighed for at gøre noget ved nu og her og det der kan vente til der er faldet mere ro over min situation...
Jeg har fået at vide, at jeg skal prøve at give mig selv pauser fra sygdommen ....! At tænke på noget andet end sygdommen kan give mig pauser, hvor jeg kan samle ny energi til at klare alle de svære ting...Ting som jeg syntes er rart og som kan aflede mine tanker...... musik , meditation, læsning, gåture, sociale ting o.s.v Det har jeg egentlig hele tiden gjort men jeg må gøre det I meget større stil Ikke så dårligt.:-)
Næste uge byder på behandling, akupunkttur, svømning, sygefraværssamtale på job, telefonmøde med sagsbehandler på jobcentret og ikke mindst samvær med min fantastiske madklub...
Kræftens bekæmpelse skriver : at reaktion på en kronisk kræftsygdom kan være en mere positiv indstilling til livet og hverdagen. Så har man f.eks fokus på , at hver dag skal nydes, og at livet er for kort til at hænge sig i bagateller og bruge tiden på negative tanker.....! så derfor vil jeg være rigtig positiv og tage en tur i teatret med gode venner og nyde Edith Piaf :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar