....AT BLIVE FYRET....!
Torsdag d.23 januar blev jeg indstillet til fyring. Jeg var så småt blevet varslet, så lige da jeg fik beskeden var det ok , meeeen en meget mærkelig fornemmelse. Var det nu pga nedskæringer eller lukning , eller fordi jeg skulle nyde mit otium, kunne jeg måske bedre forholde mig til det! Jeg følte lige et spark i mellemgulvet dernede på brædderne.... og for et halvt år siden havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg som 51 årig skulle forlade arbejdsmarkedet pga sygdom....! og højst sandsynlig ende som førtidspensionist..... Ved I nu hvad !!!
Samme eftermiddag havde jeg møde med min sagsbehandler på jobcenteret..... En meget spøjs oplevelse. Nu begynder det hårde arbejde med at få sygehusvæsenet og kommunen til at tale sammen. Det skulle være en nem lille sag der lige lå til højrebenet men det er det ikke ...!
Der kommer mere senere om den lille sag...!
Ja og hvordan går det så ellers ? Jeg er selvfølgelig stadig glad for de gode resultater og kan forhåbentlig se frem til. at kulden slipper sit tag og foråret melder sin ankomst :-)
Kemo behandlingerne fortsætter jo uændret i de næste måneder så der er stadig meget at slås med. Jeg har nogle meget ramte slimhinder og har bl.a meget svært ved at være ude i denne kolde tid. Tårerne løber konstant ned af kinderne og huden under øjnene er tynd og meget ømtålelig :-(
Ud over alle de forskellige dumme bivirkninger jeg skal forholde mig til, ligger det mig meget på sinde. at få sat noget struktur på min hverdag... Lige pludselig syntes jeg, at dagene bare gik uden noget indhold og de svære tanker tog overhånd.... Efter besøg hos min psykolog og nogle redskaber rigere er jeg nu så småt gået igang.
Jeg havde brug for at stå op til en opgave om morgenen og arbejde er jo ikke er en mulighed længere. Ikke en opgave ud af huset men noget der kunne give mig velvære og en følelse af at jeg gør noget godt.. så nu står jeg hver morgen og starter med en omgang meditation / mindfulness. Super start på dagen. De dage, hvor jeg ikke render til div. behandlinger er der indlagt en gåtur og så håber jeg på sigt , at det bliver mere intensivt. Der er energien desværre ikke endnu. Jeg rydder stadig meget op og jo mere jeg får styr på, jo bedre følelse får jeg.
At lærer at leve et liv med begrænsninger er en meget svær opgave som tager lang tid at indarbejde. På sigt tror jeg på at det nok skal lykkedes ....:-)
Jeg har iøvrigt lige fået lov af syge - forsikringen til at tage på ferie, med små men`er og begrænsninger. De problematikker der er i min hverdag er ikke dækket fordi de før rejsen er kendte..... Så jeg rejser delvist på eget ansvar.. Det skal nok gå for der har jo ikke været så store problemer, at det har været nødvendigt med indlæggelse eller ekstra lægehjælp. Jeg er sikker på, at den østrigske friske bjergluft er ren medicin :-)
Til slut et lille citat : Vær taknemmelig for hvad du har,
så vil du få mere. Hvis du fokuserer
på det, du ikke har, vil du aldrig
nogensinde få nok :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar