FRIUGE... 1

En vidunderlig uge uden kemo er ved at få en ende... men udmærket når ugen har været stille og rolig med kun ganske få bivirkninger at slås med. Det kan klares og jeg føler, at min energi  komme tilbage i takt med solen og foråret ;-)
Næste uge er behandlingsuge men ugen efter muligvis friuge igen grundet scanning. Hvis det er beslutningen tager jeg imod med kyshånd og nyder ugen i fulde drag.

Nu nærmer næste scanning sig med raske skridt og det kan jeg godt mærke...! Ventetiden kan virke lang men denne gang har jeg fået meget mere ud af tiden mellem scanningerne. Helt klart at foråret og solen gør noget ved mig. Jeg er meget mere ude og motion gør godt og selvom det foregår i det små. Min cykel er kommet ud af garagen og brugt flittigt... Der har været og der er mange ting at forholde sig til og det får tiden til at gå på en god og positiv måde...
Jeg håber SÅ INDERLIGT. at næste scanning er lige så positiv som de forrige og at min kemo bliver sat ned. Jeg er lang tid om at komme ovenpå igen men jeg har det vidunderligt i mine kemofrie uger ;-)

Selvom jeg er positiv, fyldt med glæde og god karma. mit hår vokser igen og er blevet tykkere og jeg kan næsten klare bakken mellem Gundsømagle og Jyllinge på cykel så har sygdommen livstruende dimensioner... Uanset den effektive behandling og den indtil nu gode prognose bliver jeg mindet om angsten for at miste , for mig vigtigt livsindhold og relationer og når det er værst livet...!  Når jeg så finder fodfæste igen kan jeg trods alt se igennem " tabene "  og  opleve de mange forandringer som giver mening for mig :-)

OP PÅ HESTEN IGEN og leve efter devisen .... LIVET ER IKKE SLUT, FØR MAN ER DØD !

Nu er der dømt  søndagshygge med en god film og en kop kaffe. Dernæst skal der laves dejlig mad til Jeppe og mig. Jan er taget på skitur med Knud og Knud Erik og er først hjemme igen næste fredag og denne fredag byder på dejlig familiemiddag på Munkebo Kro i anledning af min far`s 85 års fødselsdag. UHM ;-)

Jeg slutter med et lille kinesisk ordsprog jeg har fundet :
Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved, men du kan godt forhindre dem i at bygge rede i dit hår...!

PÅ DEN IGEN..... !

HJEMME IGEN EFTER FANTASTISK, VIDUNDERLIG, SOLRIG  OG TILTRÆNGT FERIE :-)
og så igang igen med den afskyelige  ( men også nødvendige) kemo. Hold nu kæft, hvor kunne jeg nemt vende mig til et liv uden den kemo. Her og nu er det jo skønt med få bivirkninger og lang fri periode men på sigt er der ingen valgmulighed, det er jeg godt klar over...! 

Jeg er desværre inde i en periode, hvor jeg er godt træt af behandling og sygehus. Når jeg tænker mig rigtig godt om, er det nok bivirkningerne der ikke er helt overskuelige. Det er  forskelligt fra gang til gang men de sidste behandlinger har givet mig smerter i alle led og muskler. Det varer ved i nogle dage og så er jeg nogenlunde kørende igen.. Men det ikke at vide , hvad der kommer men at vide , at noget kommer der....er ved at være godt træls.... ! 

Men når alt det nu er sagt, så ved jeg jo, at behandlingen virker og hvis næste scanning er positiv sættes kemo ned... det er jo super positivt :-)

Jeg har haft den store ære, at være til møde med en socialrådgiver på sygehuset.... det er ikke helt let når jeg ikke er i stand til at være på arbejdsmarked som det jo normalt forventes af en 51 årig kvinde...!
Førtidspension er en svær ting også at søge om og med de lovgivninger der er til for bl.a at beskytte de kronisk svært syge  ja..... de gør ikke tingene lettere. Det bliver hårdt arbejde.
Jeg er kommet frem til, at jeg kan hverken gøre fra eller til så jeg prøver, at forholde mig roligt til situationen. Jeg er ikke herre over, hvad der bliver skrevet i min journal og hvordan det bliver opfattet hos kommunen.... Jeg må lytte og forholde mig til det de kommer frem til, uagtet hvad det bliver...

Det har taget lang tid, at skrive på bloggen idag . Gået til og fra og tænkt tanker... Bl.a hvor afhængig jeg er blevet af, at kunne skrive og få luftet alle mine tanker, glæder, sorger, frustrationer, oplevelser og gudskelov indimellem mine små sejre :-) 
Jeg har brug for jeres støtte og opbakning og et er skønt at opleve, hvordan i alle på jeres egen måde tilbyder hjælp, sender mig hilsner, kommer på uundværlige besøg og lytter. Alt sammen små løft der er guld værd....! 

Som en rigtig dejlig og frisk nyhed har Jeppe fået kollegieværelse på DTU. Lige på det kollegie  han allerhelst ville. Han flytter allerede til d. 1 april og det er ikke en aprilsnar....:-) En epoke slutter og en ny begynder både for Jeppe og os .

I morgen fredag står den i madklubbens tegn. De vidunderlige tøser der har været i mit liv siden 1982 og som betyder rigtig meget for mig. Glæder mig :-)

GLÆDE OG TAKNEMMELIGHED STÅR PÅ HYLDEN MED POSITIVE FØLELSER OG DEN HYLDE VIL JEG PRØVE AT BEFINDE MIG PÅ I DEN NÆSTE TID ......;-)