FREMAD.... men der skal mere end december måned til før jeg åbenbart skal være på toppen igen !
Hold nu op, hvor har det været og er en sej omgang. Jeg er banket i knæ !!!! Prednisolonen som jeg næsten er trappet ud af , har ligeledes været hård. 5 dage tilbage og jeg er ude. GUDSKELOV.
Det har påvirket mig så meget, at jeg ikke har været i stand til fungerer. Nogenlunde formiddage men eftermiddagene og aftnerne Øv Øv og nu trænger jeg bare til at sove !
På den positive side, må jeg så lige sige stor tak til prednisolonen....jeg har stort set ikke haft nævneværdige bivirkninger siden jeg startede mine strålebehandlingerne og nu, hvor jeg er så langt nede i styrke er der heller ikke noget ( især hovedpine ) og det er jo fantastisk :-)
Jeg har stadig uro , svært ved at koncentrerer mig, føle forstyrelser i fingerspidserne , balancen er ikke helt god endnu og så er jeg TRÆT ! Når Januar er gået så tror jeg på, at jeg er kørerne igen :-)
Psykisk går det nogenlunde. Jeg tænker meget på fremtiden og alt det jeg vil og skal nå ! Uanset, hvordan jeg har har , prøver jeg at nyde hver eneste dag på min måde . Prøver at holde mig beskæftiget med ting jeg holder af, så jeg ikke får inviteret unødige og triste tanker indenfor. Det er alt for demotiverende..!!!
Jeg har været ude i det omfang jeg har kunnet klare men det er ikke blevet til så meget. Det kommer igen det ved jeg.
Jeg har for 3. gang tabt mit hår, så nu er jeg igen ejer af paryk og diverse tørklæder, men jeg syntes faktisk allerede, at der er vokset fine hår ud og det er jo ikke så tosset :-)
D. 21 januar 2015 skal jeg ct-scannes igen og får svar d. 27 januar. Så må vi se om det metastaserne i lever og knogler stadig sover tungt og der skal der så også vurderes om strålerne har haft sin optimale virkning som de selvfølgelig har :-)
December har budt på hyggelige ting.
Dejlig julekoncert med Kurt Ravn i Holmens kirke. Jonas havde fødselsdag d,12 december og der var vi inde hos ham og Marie og spise dejlig middag. Fint og smukt julemarked og så har der været flere hyggelige kaffemøder og snakke i stuen. TAK FOR DET :-)
Jeg har ikke været så flittig med julekorts skriverierne i år. Det har ikke gået så godt med at skrive, men jeg vender tilbage i det nye år til alle jer jeg ikke har nået :-)
Jeppe er hjemme på juleferie . Jonas kommer imorgen. Så er der dømt hyggeaften..
D. 24 december om formiddagen kører vi til fyn, hvor vi holder jul hos mine forældre sammen med min ældste søster . Vi bliver et hyggeligt lille selskab på 10 og lille bitte Ella som valgte at komme til verden 9 dec, 5 uger for tidligt. Hun har det fint og skal bare spise sig stor og stræk :-) Det er min nevø Rasmus og hans kæreste Nanna der er de stolte forældre :-) GLÆDER MIG SÅ MEGET :-)
Et lille Citat : GLÆDELIG JUL
EVERY DAY
is the start of
something beautiful.
mandag den 22. december 2014
tirsdag den 2. december 2014
STRÅLEBEHANDLINGERNE ER NU AFSLUTTET......
og der er gået en lille uge !
Det går nu stille og roligt. De næste 14 dage vil jeg kunne opleve, at det bliver værre og så skulle det gerne vende. Jeg er ved at trappe ud af min Prednisolon . Dette middel er en stor hjælp og det har indtil videre taget de fleste bivirkninger fra strålerne , som ville være hovedpine pga. hævelser i hjernen og kvalme. Udtapningen foregår i et roligt tempo og om morgenen kan jeg godt mærke mit hoved men gudskelov ikke noget i løbet af dagen !
Jeg har en eftermiddag og aften, hvor jeg har uro i kroppen og har svært ved at finde ro og koncentrerer mig om ting jeg gerne vil lave. Appetitten er ikke hvad den har været men mest fordi maden ikke smager. Jeg sover ikke så mange timer, men går jeg i seng ved midnatstid får jeg gudskelov nogen af de gode ! MEN ELLERS HAR JEG DET FINT;-)
Jeg tror og håber på , at det hele vender tilbage til det normale når december er gået . I 2 måneder frem cirka vil strålerne arbejde og det er her, at jeg må sætte ind med fuld tro og håb på at det sker!
Men hold nu op for en psykisk rutsjetur er er ude på lige nu.... Jeg tænker , at det måske er forståeligt nok. Men havde det ikke været lægen på Næstved Sygehus tror jeg det måske havde været anderledes... Jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om det halve år, hvis behandlingen ikke virker....
Det er i mine tanker konstant og ting jeg gør er mange gange sat op på det og sådan vil jeg ikke have det. Jeg vil leve længe og opleve alt hvad jeg kan. Være sammen med min familie, nyde mine unger som jeg elsker overalt på denne jord
Jeg vil ikke gå og være trist og græde når jeg tænker på dem , jeg vil være glad og opleve sammen med dem !
Jeg har i hele mit sygdoms forløb tænkt positivt. Selvfølgelig er der op og nedture men med en tro på, at det nok skulle lykkedes med gode år og ja den daglige kamp med overlevelse ! og sådan skal det bare være...!.
Det halve år ville slet ikke have været i mine tanker, for jeg er der ikke. Det er så ærgeligt , men der er kun en ting at gøre, at få det bearbejdet og gudskelov har jeg en super psykolog jeg skal besøge mandag :-)
Turerne til Riget tog en del på kræfterne men jeg havde godt selskab så der blev hygget med gode snakke og kaffe. Det var vel egentligt kun når Jan kørte, at der ikke blev talt så meget :-) Med Britta lykkedes det ikke en eneste gang , at ramme motorvejen i første hug.....
og ja det skyldes snak og min forvirring om at finde vej.
Min fødselsdag d.25 november blev fejret stille og roligt. Efter behandling kørte vi ud til Jeppe med frokostkurv og jeg hjalp ham lige med en ris a la mande, han skulle have med til julefrokost....eller det vil sige han lavede det meste selv. Sådan noget med mad er han rigtig god til. Det hele blev spist ;-)
Søndag d 23 november var vi alle på Fyn, hvor jeg vil fejret af hele min skønne familie :-)
Jeg har fået en pakkekalender af Anne`s piger Helene og Nanne . Stor glæde hver dag når jeg lukker op... Idag var det et fint juleglas med små håndskrevne ordsprog. Her kommer et
Hvis plan A ikke virker
så har alfabetet 28 Kæmpe knus til jer.
bogstaver ! ;-) ABC
Det går nu stille og roligt. De næste 14 dage vil jeg kunne opleve, at det bliver værre og så skulle det gerne vende. Jeg er ved at trappe ud af min Prednisolon . Dette middel er en stor hjælp og det har indtil videre taget de fleste bivirkninger fra strålerne , som ville være hovedpine pga. hævelser i hjernen og kvalme. Udtapningen foregår i et roligt tempo og om morgenen kan jeg godt mærke mit hoved men gudskelov ikke noget i løbet af dagen !
Jeg har en eftermiddag og aften, hvor jeg har uro i kroppen og har svært ved at finde ro og koncentrerer mig om ting jeg gerne vil lave. Appetitten er ikke hvad den har været men mest fordi maden ikke smager. Jeg sover ikke så mange timer, men går jeg i seng ved midnatstid får jeg gudskelov nogen af de gode ! MEN ELLERS HAR JEG DET FINT;-)
Jeg tror og håber på , at det hele vender tilbage til det normale når december er gået . I 2 måneder frem cirka vil strålerne arbejde og det er her, at jeg må sætte ind med fuld tro og håb på at det sker!
Men hold nu op for en psykisk rutsjetur er er ude på lige nu.... Jeg tænker , at det måske er forståeligt nok. Men havde det ikke været lægen på Næstved Sygehus tror jeg det måske havde været anderledes... Jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om det halve år, hvis behandlingen ikke virker....
Det er i mine tanker konstant og ting jeg gør er mange gange sat op på det og sådan vil jeg ikke have det. Jeg vil leve længe og opleve alt hvad jeg kan. Være sammen med min familie, nyde mine unger som jeg elsker overalt på denne jord
Jeg vil ikke gå og være trist og græde når jeg tænker på dem , jeg vil være glad og opleve sammen med dem !
Jeg har i hele mit sygdoms forløb tænkt positivt. Selvfølgelig er der op og nedture men med en tro på, at det nok skulle lykkedes med gode år og ja den daglige kamp med overlevelse ! og sådan skal det bare være...!.
Det halve år ville slet ikke have været i mine tanker, for jeg er der ikke. Det er så ærgeligt , men der er kun en ting at gøre, at få det bearbejdet og gudskelov har jeg en super psykolog jeg skal besøge mandag :-)
Turerne til Riget tog en del på kræfterne men jeg havde godt selskab så der blev hygget med gode snakke og kaffe. Det var vel egentligt kun når Jan kørte, at der ikke blev talt så meget :-) Med Britta lykkedes det ikke en eneste gang , at ramme motorvejen i første hug.....
og ja det skyldes snak og min forvirring om at finde vej.
Min fødselsdag d.25 november blev fejret stille og roligt. Efter behandling kørte vi ud til Jeppe med frokostkurv og jeg hjalp ham lige med en ris a la mande, han skulle have med til julefrokost....eller det vil sige han lavede det meste selv. Sådan noget med mad er han rigtig god til. Det hele blev spist ;-)
Søndag d 23 november var vi alle på Fyn, hvor jeg vil fejret af hele min skønne familie :-)
Jeg har fået en pakkekalender af Anne`s piger Helene og Nanne . Stor glæde hver dag når jeg lukker op... Idag var det et fint juleglas med små håndskrevne ordsprog. Her kommer et
Hvis plan A ikke virker
så har alfabetet 28 Kæmpe knus til jer.
bogstaver ! ;-) ABC
Abonner på:
Kommentarer (Atom)