Så har jeg prøvet det med....

....AT BLIVE FYRET....!
Torsdag d.23 januar blev jeg indstillet til fyring. Jeg var så småt blevet varslet, så lige da jeg fik beskeden  var det ok , meeeen en meget mærkelig fornemmelse. Var det nu pga nedskæringer eller lukning , eller fordi jeg skulle nyde mit otium,  kunne  jeg måske bedre forholde mig til  det! Jeg følte lige et spark i mellemgulvet dernede på brædderne....  og for et halvt år siden havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg som 51 årig skulle forlade arbejdsmarkedet pga sygdom....! og højst sandsynlig ende som førtidspensionist..... Ved I nu hvad !!!

Samme eftermiddag havde jeg møde med min sagsbehandler på jobcenteret..... En meget spøjs oplevelse. Nu begynder det hårde arbejde med at få sygehusvæsenet og kommunen til at tale sammen. Det skulle være en nem lille sag der lige lå til højrebenet men det er det ikke ...!
Der kommer mere senere om den lille sag...!

Ja og hvordan går det så ellers ? Jeg er selvfølgelig stadig glad for de gode resultater og kan forhåbentlig se frem til. at kulden slipper sit tag og foråret melder sin ankomst :-)
Kemo behandlingerne fortsætter jo uændret i de næste måneder så der er stadig meget at slås med. Jeg har nogle meget ramte slimhinder og har bl.a meget svært ved at være ude i denne kolde tid. Tårerne løber konstant ned af kinderne og huden under øjnene er tynd og meget ømtålelig :-(

Ud over alle de forskellige dumme bivirkninger jeg skal forholde mig til, ligger det mig meget på sinde. at få sat noget struktur på min hverdag... Lige pludselig syntes jeg, at dagene bare gik uden noget indhold og de svære tanker tog overhånd.... Efter besøg hos min psykolog og nogle redskaber rigere er jeg nu så småt gået igang.
Jeg havde brug for at stå op til en opgave om morgenen og  arbejde er jo ikke er en mulighed længere. Ikke en opgave ud af huset men noget der kunne  give mig  velvære og en følelse af at jeg gør noget godt.. så nu står jeg hver morgen og starter med en omgang meditation / mindfulness. Super start på dagen. De dage, hvor jeg ikke render til div. behandlinger er der indlagt en gåtur og så håber jeg på sigt , at det  bliver mere intensivt. Der er energien desværre ikke endnu. Jeg rydder stadig meget op og jo mere jeg får styr på, jo bedre følelse får jeg.

At lærer at leve et liv med begrænsninger er en meget svær opgave som tager lang tid at indarbejde. På sigt tror jeg på at det nok skal lykkedes ....:-)

Jeg har iøvrigt lige fået lov af syge - forsikringen til at tage på ferie, med små men`er og begrænsninger. De problematikker der er i min hverdag er ikke dækket fordi de før rejsen er kendte..... Så jeg rejser delvist på eget ansvar.. Det skal nok gå for der har jo ikke været så store problemer, at det har været nødvendigt med indlæggelse eller ekstra lægehjælp. Jeg er sikker på, at den østrigske friske bjergluft er ren medicin :-)

Til slut et lille citat :  Vær taknemmelig for hvad du har,
                                så vil du få mere. Hvis du fokuserer
                                  på det, du ikke har, vil du  aldrig
                                    nogensinde få nok :-)

PLUDSELIG EN DEJLIG DAG...!

Hele vejen igennem mit sygdomsforløb har jeg oplevet, at følelserne har skifter mellem håb og frygt, glæde og tristhed . ro og vrede MEN MEN lige idag er det følelsen af HÅB og GLÆDE der er alt overskyggende :-) .
Lægesamtale i formiddag .. scanningen fra sidste uge viste sig fra sin positive side. Meget lidt aktivitet at sporer i min lever og i det hele taget mindre aktivitet. Behandlingen fortsætter uden ændring frem til april, hvor jeg skal scannes på ny. Viser den scanning yderligere mindre aktivitet sættes kemo ned. På sigt skulle jeg gerne holde en kemo pause men en ting ad gangen.

De sidste par måneder har været utrolig belastende. Jeg er været meget nervøs og angst for fremtiden som jeg heller ikke helt har kunne overskue. Hver gang jeg kom ind på fremtiden , bliver jeg oprigtig ked af det .
Jeg har heller ikke været god til at udnytte tiden siden sidste scanning og det dur jo ikke. At leve i nuet er ikke nemt....?  Tab af kontrol er absolut ikke noget for mig.  så jeg må tilbage på sporet.
 Så her er jeg ude i, at lave en  konkret plan ....på alle de bekymringer der stadig fylder og til tider syntes jeg at der er mange......fremtiden ,overlever jeg, smerter, bivirkningerne, hvad med min familie, min arbejdssituation o.s.v
Jeg skriver rigtig meget ned , det giver et overblik og tankerne kommer ud af hovedet.Jeg må prøve at skelne mellem det , som jeg har mulighed for at gøre noget ved nu og her  og det der kan vente til der er  faldet mere ro over min situation...

Jeg har fået at vide, at jeg skal prøve at give mig selv pauser fra sygdommen ....! At tænke på noget andet end sygdommen kan give mig pauser, hvor jeg kan samle ny energi til at klare alle de svære ting...Ting som jeg syntes er rart og som kan aflede mine tanker...... musik , meditation, læsning, gåture, sociale ting  o.s.v Det har jeg egentlig hele tiden gjort men jeg må gøre det I meget større stil      Ikke så dårligt.:-)

Næste uge  byder på behandling, akupunkttur, svømning, sygefraværssamtale på job, telefonmøde med sagsbehandler på jobcentret og ikke mindst samvær med min fantastiske madklub...

Kræftens bekæmpelse skriver : at reaktion på en kronisk kræftsygdom kan være en mere positiv indstilling til livet og hverdagen. Så har man f.eks fokus på , at hver dag skal nydes,  og at livet er for kort til at hænge sig i bagateller og bruge tiden på negative tanker.....! så derfor vil jeg være rigtig positiv og tage en tur i teatret med gode venner og nyde Edith Piaf :-)