onsdag den 30. december 2015

BIVIRKNINGER.....

... I EN SÅDAN GRAD, AT JEG KÆMPER for at få min hverdag til at fungerer.
Det er neurologisk og det er specielt min  venstre  side jeg ikke kan styrer. Fra morgen til aften er der konstant ufrivillige bevægelser og jeg ved ikke, hvor mange personer der kan arbejde med en hånd alt imens den anden har sit eget liv...jeg kan stort set ikke lave en ski,.
Så da jeg var til behandling d.8 december blev der taget en beslutning om, at jeg skulle holde pause med kemo, for at se om jeg fik det bedre....Jeg var på sygehuset igen d.22 december og det var på ingen måde blevet bedre, Nu ville de så udrede mig, for de mener de kan hjælpe mig. Nu venter jeg så på, at jeg skal have mr-scannet  mit hovede, for at se om der er aktivitet og alt efter, hvad den fortæller kommer de op med ny plan,  Starte op med kemo igen men måske noget andet . Bivirkningerne er meget atypiske og sjældent set men lægerne tror på, at de kan hjælpe mig så det gør jeg også....

Sådan er min december gået , hvor alt har været på halvt blus. Jeg har ikke været meget ude, vejret er for blæsende og for koldt og jeg har svært ved at klare en gåtur på egen hånd. At tage bussen kan jeg faktisk ikke men prøver alligevel. det er sgu for trist, at sidde derhjemme.

Da jeg har rigtig svært ved at skrive, har jeg for første gang i mange år stort set ikke skrevet julekort, hvilket jeg er rigtig ked af da det betyder meget for mig.Vores julegaver havde ikke bånd om, hvilket jeg ikke kunne. De fleste af gaverne fik jeg pakket ind i butikkerne ja... osv osv.

Gudskelov havde vi en rigtig dejlig jul, D.24 december i Kerteminde hos min svigerfar Poul og Randi. Ja og Jeppe og Jonas selvfølgelig. 1. juledag i Munkebo hos mine forældre. Hele familien var samlet, så vi var 15 og to babyer Ella og Magnus. Vi kørte hjem om aftenen og havde 2. juledag sammen med Jeppe og Jonas til vi kørte dem hjem, BØGERNE ventede :-)

Igen i år, har jeg været beriget  med en pakkekalender i hele december. Den havde jeg fået af Helene, Nanna og Anne, Min  Madklub har så sørget for, at det ikke sluttede for brat. De har givet mig gaver til de fire søndage i Januar. Intet mindre end fantastisk.;-)

Jeg har været på en skøn tur i Tivoli sammen med Britta, hvor vi så på alt juleriet og spiste frokost. Min fødselsdagsgave . TAK.
Dejlig tur og jeg blev kørt hjem igen :-)

Julekoncerten sammen men Anne var i Christians Kirken. Den bedste julekoncert nogensinde. Med Marie Carmen Koppel  og hendes musikalske familie og et lille Gospelkor. Så dejligt.:-)

Så lidt er der da sket i december. Gudskelov.

Nu venter nytåret, Vi skal være de sædvanlige Lars, Jeanette, Kenni og  Tina og så os . Vi får igen i år maden udefra hvilket er helt vidunderligt. Jeg glæder mig til en hyggelig og dejlig aften :-)

Nu håber jeg, at 2016 vil bringe alt godt, så der kommer nogle gode måneder hvor jeg fungerer . Det trænger jeg virkelig til..

I mit køkken har jeg et meget fint citat hængende og her er, hvad der står nederst:

At ramme bunden er en del af  LIVET !
At komme op igen er at LEVE livet....

GODT NYTÅR