Tiden går hurtigt selv for en kronisk cancersyg, opsagt fra job og kommende " pensionist " :-)
Ordret " førtidspensionist " falder mig ikke helt let..det er i de sidste to uger blevet vendt og drejet og lige nu prøver jeg, at fordøje det i små bider...!
Jeg har ikke energien og kræfterne til at kunne arbejde. Indimellem har jeg rigtig gode dage, hvor jeg så tænker at sådan en dag kunne jeg jo godt arbejde lidt og for også en smule dårlig samvittighed....over ikke at gøre det. Jeg ved bare ikke, hvornår dagen er der og i de sidste to uger har jeg måtte trække mig lidt tilbage og passe på mig selv...
Hvordan får jeg så taklet det ? Jeg har talt med min veninde om, at vende det hele på hovedet og fokuserer på det valg som lægen har rådet mig til....Var livet for mig kun at arbejde, kunne jeg gøre det 20 timer om ugen og bruge al min energi og alle mine dyrebare kræfter på det og så ligge på sofaen resten af dagen og vente på det næste dag . Når jeg tænker mig godt om er et ikke livskvalitet for mig..... jeg vil kunne gøre gode ting for mig selv og min familie , opleve en masse ting med min familie og med alle de mennesker der har en plads i mit hjerte, på mine dårlige dage vide, at det er legalt at gøre absolut ingenting og faktisk også have lov til, at have lidt ondt af mig selv ....! Jeg vil glæde mig her og nu, når mine unger sidder og tegner og fortæller om alt det de gør og alt det de drømmer om og gerne vil opleve. Se på deres glad og begejstrede ansigter og i den grad glæde mig dybt ind i mit hjerte og ikke kun sidde og tænke " bare jeg nu også når at oplever det og det osv "
Tage alle de gode stunder og oplevelser her og nu ..DET ER LIVET .
Men alt det kræver sin kvinde... Helst en stærk en af slagsen. Langtidsplanlægning er en by i Rusland men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan have kortsigtet mål. Det var ikke sådan jeg tænkte før i tiden, der handlede det hele tiden om alt det vi skulle ude i fremtiden. Nu skal min tankegang vendes og jeg skal og vil være meget mere opmærksom på det vigtige i livet... her og nu !!!
Behandlingen forløber efter planen og jeg har stadig en hav af bivirkninger men har efterhånden lært nogenlunde at tackle dem så de ikke helt får overtaget :-)
Sygeplejerskerne på Onkologiskhar nu fået svært ved at stikke mig og det er sgu snart et helvede hver gang...! Jeg er blevet foreslået en PORT-A-CATH, en medicin port der bliver lagt ind under huden og derfra en tynd slange lagt i en stor vene. Porten består af en membran , hvori nålen stikkes og det kan gøres op til 2000 gange når det hele fungerer. Først syntes jeg, at nej det skulle jeg da ikke have, men efterhånden er det stikkeri så stor en belastning, at det nok ender med et ja... Så slipper jeg for at blive stukket i op til flere gange og ikke mindst årebetændelse...! Det hele gør ski.. ondt :-(
I sidste uge havde jeg en fantastisk oplevelse . Helene , min veninde Anne`s datter på 16, går på Ejby Efterskole på Fyn. Skolens overskrift er : Musik, Dans og Teater. De har lige fremført Troldmanden fra Oz , hvor Helene havde en hovedrolle og spillede Fugleskræmslet. Det var jeg over at se og hvor var det en fantastisk oplevelse. Hold nu op, hvor de spillede godt. Helene er et naturtalent....Hun skal nok blive noget ved musikken :-)
Fredag aften havde jeg hyggeaften med alle SLOTSFRUERNE. Altid en kæmpe fornøjelse. Skønt at se dem og jeg glæder mig allerede til næste gang :-)
Nu står den lige om lidt på ski ferie i Østrig ( dog ikke ski for mit vedkommende ) og jeg glæder mig helt vildt til. Sygehuset syntes jeg skulle springe behandling over næste uge for at sikre, at ferien forløb uden problemer. Det er jeg glad for, at jeg sagde ja til så nu skal der pakkes og gøres klar til afgang mod sne, sol og frisk bjergluft :-)
Jeg slutter med et lille citat : Find begejstring i livet ;
bare følelsen af at være
i live er glæde nok.
