DET ER MEGET SVÆRT, AR FÅ ARMENE NED :-) Igår tirsdag var dagen, hvor jeg skulle have svar på min Ct- scanning..... og jeg skal da lige love for, at det var et svar.... Behandlingen viser sig fra sin pæne side og har til dato hjulpet til ug med kryds og slange...
Flere af metastaserne er svundet med 50 procent . så det ser virkelig ud til, at lægerne har ramt rigtigt fra start.
Behandlingen fortsætter nu frem til uge 2, hvor næste scanning skal foregå ( der kommer lige en jul i vejen). Dog er mængden af kemo sat lidt ned, bl.a. for, at jeg får lidt færre bivirkninger og for at mit immunforsvar kommer lidt hurtigere op. Lige nu går der over 14 dage, før det det er oppe og jeg kan modtage kemo igen.
Lægen var meget tilfreds og bekræftede mig så i, at jeg ikke behøver at være så bekymret, hvis en omgamg kemo springes over. Fortsætter det på den her måde kunne vi på sigt tale om at skippe kemo, men først når der er tale om en stabil periode og sådan er det ikke endnu. Men jeg tror på at det kommer :-) Vi talte også lidt ferie og hus syntes, at frisk bjergluft i Østrig i uge 9, er noget vi stræber efter...! :-)
Vi ønskede hinanden en god jul og på gensyn i uge 2.
Der er stadig en del bivirkninger, men jeg ved meget bedre nu, hvordan de skal takles. Jeg har været inde i en god periode, lige bortset fra sidste uge, hvor jeg lige var nede igen. Faktisk havde jeg næsten glemt det..!
Jeg har idag læst om en app som bærer navnet " Brystcancer - din personlige assistent. Den kan evt. bruges, hvis jeg har brug for et her-og-nu indspark, hvis jeg søger enkle øvelser, positive citater og små pusterum. Den app er da vær at forske lidt i. Desværre kan den kun hentes til iPhone men så må jeg lige få Jan til at klare det for mig :-)
Ingenting kan få mig ned med nakken lige nu...Jeg føler mig fuldstændig ovenud lykkelig og taknemmelig for, at min krop har valgt at samarbejde over al forventning. Nu vil jeg i det næste tid fokusere på det gode scanningssvar, løfte mit humør og gøre noget godt for mig selv og min familie :-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar