Så blev det uge 42 og den første CT- scanning blev foretaget. Selvom jeg efterhånden har prøvet det en del gange bliver det aldrig noget jeg vender mig til. Nu går der så lige en uge inden jeg får et svar ...! det lyder som lang tid og det er det også, men mit liv i øjeblikket er en lang venten... og sådan fortsætter det. Jeg prøver, at finde lidt tålmodighed.
Tankerne flyver men jeg prøver ikke at lave det helt store skræk scenarier og selvfølgelig får jeg et godt svar ellers skulle pokker stå i det ...!
Jeg fik kemo behandling sidste uge men uden de store bivirkninger. Faktisk fik jeg 10 gode dage , en hel fantastisk oplevelse.
Den næste tid uanset hvad der sker skal jeg have kemo to tirsdage i træk , holde en ugens pause og så igen i 2 uger. Der er ikke ændret i dosis så jeg håber på, at jeg tåler det og mine tal hurtigt kommer på højkant igen..
Da de havde trukket nålen ud af min arm tirsdag eftermiddag, kørte vi til Fyn for at tilbringe nogle dage sammen med gode venner i sommerhus. Det var super hyggeligt og dejligt at komme lidt væk fra det hele.
Jeg fik gået nogle dejlige ture bl.a. ved vandet og skønt at mærke, at kroppen fungerede.
Fredag aften hjemme igen og så til dejlig grill-hygge med 3 forældrepar fra Jonas`s folkeskoletid. Det var som altid super hyggeligt. Vi ses en gang om året og snakken går fra det øjeblik vi træder ind af døren :-) De unge mennesker deltager som regel ikke mere men så er det jo godt vi " gamle" selv kan.
Meeen det er lige præcis her det går galt, fordi jeg ikke helt har lært mine begrænsninger at kende,,,!
Jeg skulle nok være gået lidt tidligere hjem..! Lørdag kontant afregning og jeg er ikke ovenpå endnu. Jeg er uendelig træt og min krop har konstant influenza symptomer. Det er en kamp , at komme igang med dagen. Men jeg kommer i omdrejninger nogle dage flere end andre og det er vel ok...!
Idag har jeg været på sygehuset igen igen. Til kontrol med mit modermærkecancer....En helt speciel oplevelse, da lægen faktisk havde læst i min journal inden jeg blev kaldt ind... Hun mødte mig med ordrerne : Det er sgu da noget rigtig lort du kæmper med lige nu..... Ja hun havde ret og derfor blev der nøje set på modermærker idag...En ting er nemlig sikkert, at dø af modermærkecancer er bare ikke en option, når jeg kæmper en brag kamp for at overleve mit tilbagefald...! Der må alligevel være en kant.
Jonas ringede hjem her i aften og han var trist.... En af hans kære efterskole venner havde lige mistet sin mor til den " lortesygdommen". Hun fik det konstateret cancer for en måned siden og har lige fået vinger... Det er langt fra iorden .Livet kan være hårdt og ubarmhjertigt .Det får vores børn også at mærke, på den hårde måde...! Kærlige tanker til Signe og hendes familie .
Det er i den grad stof til eftertanke.
Nu er det ved at være sengetid. Sov godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar