Lige nu sidder jeg her med en dejlig følelse i kroppen. Har haft en skøn eftermiddag / aften som både har budt på gæster og svømning :-) og jeg syntes faktisk når jeg mærker efter,at smerterne har været lidt aftagende og det er jo fantastisk :-)
Sidste uge var overhovedet ikke noget at skrive hjem om.... En ren lo... uge fyldt med bivirkninger og smerter. Fy for en snog...!
Efter sengedagen tirsdag, havde jeg en rimelig onsdag, godt båret oppe af prednisolon og kom som jeg super gerne ville til varmtvands bassin træning. Torsdag morgen BUM nede igen.
Totalt udmattet af den mindste ting...men jeg besluttede at den lo... sygdom ikke skulle hindre mig i , at få besøg af søde kolleger og veninder.
Lørdag drog jeg til madklub og mine fantastiske madklubs veninder og søndag kom min søster fra Fyn til frokost. Super hyggeligt.
Mandag formiddag helt galt og efter samtale med sygepl Tina og læge blev det besluttet, at jeg skulle springe kemo over i denne uge og så istedet få det intravenøst på mandag... Min krop klarede bare ikke kemo i pilleform. Det andet skulle give mindre bivirkninger og i mit tilfælde kan det da kun vende til det bedre,Ja det vælger jeg at tro...! og troen kan ingen tage fra mig..
Så resten af denne uge skal min krop på rekreation, så den er top tunet til ny omgang mandag.
Denne ændring betyder lidt flere sygehusbesøg men det gør jeg gerne ..!
Heldigvis havde jeg besøg af både Britta og Anne. Anne havde fødselsdag dagen før og vi skulle have været på vores bytur mandag..Det kunne jo af gode grunde ikke lade sig gøre men så snart jeg kan klare mere end 1 runde i haven er det af sted :-) måske til min egen fødselsdag i november...
De blev så begge belemret med alle mine dårligdomme :-( Sådan kan det gå, når en træls dag rammes.
Da jeg for 4 år siden fik brystcancer var jeg på rehabiliterings ophold på Dallund Slot på Fyn. Der mødte jeg 7 fantastiske kvinder. Vi oprettede en gruppe på facebook og kaldte os Dallundpigerne. Som årerne er gået blev det os lidt for kedeligt og vi trænge til forandring, så nu er vi intet mindre end SLOTSFRUERNE :-)
Vi skal mødes på fredag og jeg ved, at der bliver en vidunderlig aften. Der er desværre en der ikke er blandt os længere og hun er i den grad savnet.
Min mor er 76 år og har Parkinson . Sidste lørdag travede hun af sted med sin rollator i STAFET for LIVET og sendte lyslygte til stjernehimlen med gode tanker om et langt liv til mig og tanker til min fantastiske svoger Leif som vi desværre mistede for snart 5 år siden kun 49 år gammel. Igen denne lo... sygdom.
God skuldret søde mor :-)
Nu er det sengetid og imorgen venter forhåbentlig en god dag :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar