Jeg skulle helt hen til torsdag i sidste uge før jeg endelig kunne mærke mig selv igen og det var endda en uge uden kemo. Min krop havde hårdt brug for rekreation.
Nu er det så sent tirsdag aften og jeg sidder stadig og venter.... kommer der ingen bivirkninger af betydning ovenpå mandagens kemo i drop ???
Det er da næsten for utroligt til at være sandt...
Hvis det kun er træthed, udmattethed , smerter og lidt småting jeg er oppe imod fysisk er det jo ingen sag :-)
Planen er nu, at jeg skal have kemobehandling i drop. hver mandag på sygehuset Så må vi på sigt se hvad det bringer med sig. Ny CT scanning venter i uge 42.
Psykisk går det noget op og ned. Tanken om at skulle leve som kronisk cancersyg er svær at fatte ...om at være i kemobehandling resten af livet og lærer at leve i et lidt lavere gear, er svært at fatte..! Tanken om at mit livet aldrig bliver det samme og tanken om at ting som andre kan have som mål her i livet , ikke mere er en mulighed for mig.
Lige nu føler jeg at livet er en kamp og kan kun håbe på, at det ender med at jeg lever...!!
Heldigvis er der så mange vidunderlige mennesker omkring mig hele tiden og gudskelov ved jeg , hvad der gør mig glad og giver mig kræfter og overskud til at kæmpe den svære kamp :-)
Fredag sidste uge var jeg sammen med de skønne Slotsfruer, og om nogen ved de hvad det hele drejer sig om. Glæder mig allerede til vi skal mødes igen :-)
Søndag kom min yngste søster med familie til brunch. Der fik vi så fordelt opgaverne til den kommende weekend. hvor vi skal i sommerhus i Ebeltoft sammen med hele min familie. Det bliver dejligt, at komme lidt væk fra det hele....
Så blev dagen idag også dagen, hvor jeg modtog indkaldelse til et møde på jobcentret. Et langt standard brev, hvor jeg skulle svare på en masse umulige spørgsmål som slet ikke passer på min situation. Jeg ved det er nødvendigt men trist at jeg skal sidde og føle mig som en kriminel med dårlig samvittighed over at jeg er blevet syg.. ØV Det meste er lagt op til at man ikke vil samarbejde, men fortæl mig en god grund til. at jeg ikke skulle gøre det....! NÅ på med ja-hatten og bare igang :-)
Imorgen er der onsdag og det betyder varmtvand bassin... jeg er vild med tanken om kun at veje 25 kg under vand og bare at kunne bevæge mig uden problemer :-)
SOV GODT :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar