torsdag den 15. august 2013

På et split-sekund......!!

Mandag d. 29 juli 2013 ændrede en telefonopringning mit liv på et split-sekund...

Beskeden var, at jeg havde fået et tilbagefald af min brystcancer som jeg var ramt af for næsten 4 år siden.
Foreløbig dom metastaser  i knoglerne som betød kronisk cancersyg... Noget af en besked.

Aldrig har jeg følt mig så alene og totalt magtesløs og var ude af stand til at forstå, hvorfor jeg nu igen skulle straffes. Svært at finde meningen og var der overhovedet nogen..?
Det hele tog hurtigt fart og ved en samtale hos onkologerne tirsdag. d 30 juli, blev der sat gang i diverse undersøgelser og CT scanning. 
Ved en ny samtale viste det sig desværre, at jeg også havde spredning til leveren, som nu betød afsted til lever biopsi og samtidig en MR-scanning da jeg i en godt stykke tid havde / har befundet mig i smertehelvede.


Det er noget af en hård nyser og jeg tror, at jeg stadig befinder mig i chokfasen... Alt er svært at forholde sig til. Mange tanker kommer og går ...bare ordret " kronisk cancersyg " er et lorteord at skulle forholde sig til.
Hele min familie er selvfølgelig meget berørt af min situation og vi skal prøve, at kæmpe os igennem og affinde os med at intet bliver " normalt " igen.

Imorgen fredag d. 16 august skal jeg til samtale og have svar på biopsien og have lagt en behandlings plan.
Det bliver rart, at komme igang med noget behandling..


Det var lidt om min situation p.t. 

Denne blog vil jeg gøre mit bedste for, at holde opdateret, så dem der måtte have lyst kan følge lidt med i mit liv og virke fremover.
Den skal samtidig for mig , være et sted, hvor jeg kan få alle gode og mindre gode tanker og oplevelser skrevet ned og på den måde se på det hele lidt udefra, for på den måde bedre at kunne sorterer i det.

Jeg har i de 2 uger der nu er gået haft besøg mange skønne mennesker, fået utallige sms `er og mange telefonopringninger. Tusind tak for det og jeg håber, at I bliver ved med det hele :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar