tirsdag den 20. august 2013

Behandling er startet...!

Så skal jeg da lige love for, at jeg kom igang med behandling og blev banket godt og grundigt i gulvet med bivirkninger...!
Fik kemo i pilleform i går først på eftermiddagen og er nu tirsdag aften ved at vågne op til dåd, godt træt efter en nat uden søvn og nu er der kun 6 dage til næste mandag og en ny omgang :-(
Det de prøver, at gøre over de næste uger er at finde den rette dosis, så jeg bliver ramt af så få bivirkninger som det er muligt og der er jo forståeligt nok, men svært at forholde sig til når jeg for 110. gang med  vender mig i sengen med smerter og natten stadig er lang.

Fredag d. 16 august var jeg til samtale for at få resultatet af lever biopsien og det viste sig, at det var min bryst cancer der har givet mig tilbagefaldet. I alt det dårlige var det den bedste besked jeg kunne få. Der er god behandling og gode chancer for, at canceren " falder i søvn " Men fik lige at vide en gang til, at der ingen garantier er...! OKAY.
MR -scanningen viste, at metastaserne ikke trykker på mine nerver, derfor ingen stråler i denne omgang.
Smerterne er ikke blevet mindre, de må bare bekæmpes på anden vis.

Planen er nu, at jeg de næste 9 uger skal have kemo hver mandag . Ligeledes skal jeg have behandling med et stof der hedder Herceptin + et andet jeg ikke husker navnet på da jeg er HER2 positiv. Et protein stof der får min celler til at dele ukontrollerett , gode som dårlige. De to stoffer er et antistof der skulle forhindre dette. Sidst men ikke mindst et stof der hedder Zometa der skal få det kalk jeg har alt for meget af i blodet til at binde sig til knoglerne. Alt dette skal jeg have hver 3. uge intravenøst på sygehuset ikke at forglemme alle blodprøverne.
I uge 42 skal jeg så CT - scannes igen , hvor alle anstrengelserne  gerne skulle vise en godt resultat.
En ordenlig mundfuld der lige skal køres i stilling.  Bare jeg selv kan finde ud af det og huske det hele !!

Vi havde planlagt ferie til skønne Spanien sidst i september sammen med Knud og Jette, vores gode rejsevenner. Den bliver desværre ikke til noget da jeg ikke må rejse udenlands før det hele er mere stabilt.
Så er det godt vi ikke er særlig berejste i vort eget lille land. Det må så udforskes i stedet.

Det hele skal jo heller ikke være så trist. Der sker da heldigvis også gode ting..:-)

Jeppe har nu været hjemme fra sin rejse til Ecuador og Galapagos i  en månede, en fantastisk tur, og starter på DTU næste mandag. Han er  kommet ind på sin 1. prioritet så det kunne bare ikke være bedre.

Jonas blev færdig med sin Bachelor på CBS her i sommer og starter på sin kandidat d. 2 september.
Også han er kommet ind på sin 1. prioritet.
Og så er han forelsket...:-) i Marie. En super sød og dejlig pige. Skønt for de to turtelduer.

Så der er da kun god grund til at være glad i låget...!!! :-)
Og tak for den store opbakning af min blog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar