Der er et spørgsmål der har meldt sig tit og fortsat vil gøre det, især i den næste uges tid ??
I fredags blev jeg scannet og det forløb stille og roligt denne gang. Der foreligger først svar på denne mandag d.27 oktober. Jeg beder til maaaange gange i løbet af ventedagene, at svaret er godt !
Kan jeg klare mig uden behandling med kemo eller hvad.....!
Hvis jeg nu antager, at jeg ikke kan , ja så er det igang igen og mit liv tager en ny drejning ... Heldigvis ved jeg jo, at min krop kan klare kemostoffet , ihvertilfælde en stund endnu og så må jeg tage den derfra !
Viser det sig, at der stadig er ro på og der ikke er noget ny tilkommet , ja så er det en fantastisk situation jeg er havnet i ;-) og livet tager sig anderledes ud på den gode måde :-) Som sagt får jeg først svar om en uge og må bare vente..!
Jeg tror nok, at jeg har været igennem de 3 værste måneder i mit liv. Jeg skulle have været glad med mine arme over hovedet, men sådan har det desværre ikke været. Tankerne har kørt og smerterne er taget til...min hofte og hovedet gør ondt og psykisk har jeg det ad h til... Psyken spiller en stor rolle i alt det her og formodentlig spiller den en stor rolle i forhold til smerterne.
Jeg har stadig for mange ting der kværner og meget der skal lukkes og gemmes væk og det er kun mig selv der kan gøre det...jeg ved det !!! Men det kræver det rette humør og så er jeg godt nok alene i mit lille univers.!!
Alle de her mange ting og tanker tager jeg med til lægen og så må vi ser. hvad der sker...
Det er alligevel utroligt at mit liv har taget den drejning , at det vigtigste i øjeblikket er en scanning hver 3. mån.
Jeg har gudskelov været en del sammen med mine drenge i den senere tid og det bliver jeg altid glad i låget af,,,De er gode til at fortælle om det de har oplevet og alt det der venter dem.... Når jeg sidder og lytter til dem, får jeg energi og en kæmpe trang til overlevelse i mange år frem :-)
Jeg står i stor gæld til alle mine søde veninder og venner og familie som ringer, skriver og kommer på besøg og ikke mindst overnatter når jeg er alene hjemme..Alt dette er jeg kæmpe taknemmelig over.... TAK ;-)
Angående taknemmelighed har jeg trænet en smule siden sidste indlæg !! :-)
Jeg ved godt, at meget af det jeg har skrevet denne gang er øv og negativt men desværre er det sådan jeg har det.... Nu vil jeg glæde mig til næste gang jeg skriver og håber af hele mit hjerte, at jeg kan bringe nyt, masser af positivitet og glæde !:-)
Næste uger skal jeg gøre ting der gør mig godt både fysisk og mentalt.. ;-)
Fortsat god ( regnfuld ) søndag ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar