Ja så blev det første juli og det betød afsked med mit arbejde !!
Jeg var der oppe i sidste uge og havde medbragt lagkage til alle. Blev modtaget med åbne arme af søde kolleger som ventede med kaffe. Vi snakkede om løst og fast, grinede og pjattede imellem det alvorlige, aftalte at de til hver en tid kunne komme forbi hjemme hos mig og kaffen ville være klar :-). Jeg fik sagt farvel til alle der var på arbejde og de skulle selvfølgelig hilse alle dem jeg ikke mødte. Jeg havde af alle fået en super fin lanterne ( som jeg ikke nænner at sætte ud ) og når jeg tændte den kunne jeg tænke på dem :-)
Jeg havde forberedt mig meget på denne dag så jeg drog af sted i god ro og orden !!! meeeeen jeg skal lige love for at følelserne tog overhånd senere. HOLD NU OP, HVOR JEG SAVNER DET !!
Det gik op for mig , at et meget vigtigt kapitel er slut og især realiteterne , hvorfor det er slut !
Ikke i min vildeste fantasi havde jeg nogensinde forestillet, at jeg skulle slutte på arbejdsmarkedet pga. sygdom. Jeg var jo netop ved at være på rette spor igen og jeg havde jordens bedste job, fantastiske kolleger og arbejdsplads og der skulle jeg faktisk blive til jeg nåede pensionsalderen... Denne her dumme situation fik for alvor rippet op i tingene omkring min sygdom. så bedst som jeg tror, at det er kommet en smule på afstand ja så kan jeg tro om igen....
Pludselig er alt bare noget lo.. og følelser og fornuft spiller på ingen måde sammen.
Jeg tror bare, at jeg skal give mig selv lov til at være ked af det og være i det et stykke tid, bare jeg kommer op på hesten igen og får fokuseret på det positive og det er der da gudskelov meget af :-)
Jeg læste en artikel i en blad fra kræftens bekæmpelse, om en dame der også var cancersyg... hun havde altid levet efter det gamle ordsprog " jeg kan hvad jeg vil " Nu havde hun vendt det til " nu vil jeg, hver eneste gang jeg kan " og jeg kan rigtig meget, det er bare noget andet end før jeg blev syg.
Det er bare så rigtigt og bare så smukt !
I weekenden sendte jeg mine to drenge afsted på Roskilde festivallen. Glade og fulde af gåpåmod :-)
Idag har jeg været sammen med Gitte i hendes dejlige kolonihavehus :-)
Nu er jeg træt og vil gå til ro :-)
Slutter af med et lille citat fra min Taknemmeligheds dagbog :
Lav dit liv om i dag. Sæt ikke din
lid til fremtiden, gør noget i dag,
uden forsinkelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar