Det er tidligt mandag morgen og jeg var bare ikke i stand til at sove længere... Jeg er blevet fortalt for længe siden, at så skal jeg stå op for ellers begynder tankerne at kværne i takt med,at jeg vender og drejer mig.... og det er fuldstændig rigtigt. Iøvrigt regner det ;-(
Maj måned er i fuld gang med varme, kulde, sol og regn . Ukrudt der skyder op i en sådan fart, at det ikke er muligt at følge med og jeg kan stadig ikke komme op ad bakken mellem A6 og Jyllinge på min cykel :-) men det kommer før end jeg aner.
Vi havde en helt vidunderlig lille ferie i Hamburg. fantastisk vejr og vi boede i en super hyggelig lille hotel lejlighed i området omkring havnen. Vi slentrede stille og roligt rundt med tiltrængte pauser ;-) Der er jo grænser for, hvor langt vi kan gå på literen !
Desværre må jeg så også erkende, at jeg er ikke kørende som jeg var en gang...! Mine morgenstunde har ikke guld i mund . Det tager tid, at få gang i kroppen og jeg er desværre bedst alene. Jeg kan ikke trave rundt i timevis og jeg er bestemt ikke til rakkerlivet !
Jeg vil så gerne være med til det hele men efterhånden er det gået op for mig, at det ikke er muligt .... Når alt i nogle dage har været uregelmæssige og uforudsigeligt ,skal jeg helst hjem til det vante og det er svært når jeg gerne vil være med, hvor det sneer :-)
Jeg har i perioder brug for at trække mig tilbage og isolerer mig i min egen lille verden men indtil nu, er det lykkedes mig at komme frem i lyset igen så jeg er ikke så bekymret omkring det ! Det er mere det, at erkende , at det er en nødvendighed !
Det føles ind imellen som en rutsjebane , at skulle leve med uheldbredelig cancer..... Jeg har dage , hvor glæden ingen ende vil tage . Jeg er i live og har så mange ting som jeg skal opleve og udfører :-) og så er der andre dage , hvor bekymringerne fuldstændig tager overhånd. Rigtig trist til mode. Kunsten for mig, er så at takle dagene på en en konstruktiv måde og det kan være noget af en udfordring skulle jeg lige hilse og sige
:-|
Foråret kommer til at byde på mange gode ting og oplevelser. Specielt omkring vores hus og evt. salg kommer til at fylde meget. Vi nå tage en lille ting af gangen og se hvad der sker :-)
I lørdags var vi hos Jonas og Marie og spise. Underholdningen var selvfølgelig Melodi Grand Prix :-) Super dejlig aften og jeg har altid en dejlig følelse når jeg er sammen med mine børn :-)
Igår var jeg i haven , hvor jeg fik lagt kartofler og sået blomster. Skønt, så nu venter jeg bare.... alt imens , at hele min krop er øm , men på den gode måde :-)
Nu vil jeg snart kører til Roskilde og besøge " blodiglen" på sygehuset og derefter en omgang uundværlig akupunktur. At leve med heldbredelig cancer er jo gudskelov ikke ensbetydende med , at jeg er totalt opslugt af sygdom , så lige nu er der kun en ting ...GRIB DAGEN :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar