torsdag den 21. november 2013

Gode tal...!

For første gang i hele forløbet er mit immunforsvar kommet op igen på blot et uge....! Sk... godt.
Der er flere ting der kan have spillet ind... Kemo blev sat lidt ned og akupunkturbehandlinger, jeg tror det er er lidt af begge dele... 
Så derfor blev kemobehandlingen hældt indenbords i tirsdags og det er gået stille og roligt med det..
Jeg er også uden prednisolon og div. kvalmestillende midler... Vi aftalte, at jeg skulle prøve uden og se, hvordan det ville gå...og indtil videre har jeg ikke haft brug for nogen af delene... jeg fik det hele med hjem for en sikkerheds skyld.
Det har faktisk været dejligt uden prednisolonen, da jeg næsten kan gå på væggene og er totalt speedet i 3 dage og det vil også sige rigtig dårlig nattesøvn...

Siden onsdag i sidste  uge og indtil nu er det gået rigtig godt, så sådan må det meget gerne fortsætte :-) Jeg bliver stadig hurtigt udmattet og træt og det er noget jeg bliver nød til at accepterer da det fremover vil være en del af min dagligdag...  ting jeg foretager mig må gøres i små etaper og der er stadig dage, hvor jeg bare er færdig...

I fredags var jeg til sygefraværs samtale på mit arbejde. Det forløb stille og roligt og vi talte om min situation pt. Jeg har jo stadigvæk ikke en færdigstrikket plan, så der er ikke så meget , hverken de eller jeg selv kan stille op... Næste samtale bliver i januar efter at jeg har fået svar på næste scanning. 
Det er svært at besøge mit arbejde ...Da jeg var syg for 4 år siden, var der en behandlingsplan fra start og når den var fuldført skulle jeg hurtigst muligt tilbage på job. Og det kom jeg :-)
Sådan ser det ikke ud nu....! Svært at se i øjnene, at min tid på arbejdsmarkedet får en ende men når det så er sagt så skal jeg nok få det bearbejdet og bruge min gode tid på dejlige livskvalitets ting... Nu ligger det hele i kassen og kan få lov at komme frem til januar.

I weekenden var vi en tur på Fyn. Dejlig middag hos venner og fødselsdag hos svigerfar.....
Det var skønt at være sammen med venner og familie men også hårdt. Jeg skal være på hele tiden , nattesøvnen som i forvejen ikke er god, var ikke optimal. Mange mennesker og meget larm fordre ikke noget godt.... så mandag var en af de dage, hvor jeg bare var færdig....

Noget jeg virkelig skal have arbejdet med er de tankespind der dukker op når jeg sidder og lytter til andre der taler fremtid og planlægning. Jeg bliver trist og faktisk bliver jeg også misundelig. Jeg vil også planlægge min næste rejse uden en masse  " hvisser " Det er rigtig svært, at være uhelbredelig syg og ikke have den mulighed. Så kan jeg ikke rigtig styrer det og triste tanker tager over......

men.... nu vil jeg gå til ro og glæde mig til weekenden, hvor min familie kommer og fejre mig på min 51 års fødselsdag. Hurra Hurra







Ingen kommentarer:

Send en kommentar